’DET ER SÅ ENKELT’, 1990

Her oppefra

kan jeg kun se

på striberne

i det stille vand

hvilken vej

anden svømmer

Den er ikke i tvivl:

travlt beskæftiget

med at finde

et sikkert sted

til rede og æg

svømmer den rundt

i den rolige sø

Jeg

som følger den

med blikket

skriver en historie

om en persisk

fyrste

og en af hans mange

ulydelige og liderlige

elskerinder

Anden

drømmer

sikkert ikke om

hvor ulydig

sådan en pige kan være

og hvor synd

det er for fyrsten

Ligesom jeg

slet ikke aner

hvilke hovedbrud

jeg volder en stakkels

sagsbehandler

i socialforvaltningen

på det høje rådhus

netop lige nu

Hun regner

Jeg skriver

Anden svømmer

Og hvad rager

anden fyrsten

og sagsbehandleren mig?

Undrende

følger vi hinandens

bevægelser og cirkler

uden at forstå

hvor uløseligt

vi er knyttet

til hinanden

Anden, fyrsten

sagsbehandlere og jeg

Der bliver koldt i Europa

istiden varsler sin ankomst

og i takt med råbene

fra parlamenternes talerstole

hyler ulvene i kor

Lykkeligst de døde

befriede for ensomhed

og andres svaghed for profit

Udvikling! Fremskridt!

skriger slavefogederne

Og sådan bevæger vi os

(selvom vi tror vi står stille)

foran isbræen den store

(der langsomt glider fremad)

med vores køleskabe

og andre daglige fornødenheder

på vores skuldre

Min søn, dette brev sender jeg til dig

for at fortælle at både din far

dine brødre og jeg selv er ved god helse.

Når mandeltræerne blomstrer, som nu

må jeg tænke på dig, der elskede dem så højt.

Send ikke flere penge,

jeg ved, du kan bruge det, du har

og din bror i Kuwait kan nu

skaffe din fars medicin.

Det er blevet lunere i luften

og i går sov vi med åbent vindue

selvom din far sagde, det ikke var klogt.

Har du mon fundet en veninde?

Abu Salar fortæller, at kvinderne hos jer

både er lyse og smukke.

Han har jo været i Tyskland, som du ved.

I nat lød der skud

og igen tænkte jeg på dig.

På hvor godt det er, at du nu bor

i et land med fred

at du har fået arbejde og et godt hus at bo i.

Har jeg stavet adressen rigtigt?

Sandholmlejren?

Min søn, jeg sender dig min kærlighed.

Din far og dine brødre hilser også.

Der var en duft af hav

fra din hud i nat

Bare en anelse

men nok til

pludselig at huske

at det var sømand

du kaldte dig

dengang vi to mødtes

Flyvemaskinen

computeren og fjernsynet

har fjernet os fra os selv

og ikke bragt os nærmere hinanden

Se bare tåben i ørknen

som kæmper mod sin egen bror

selvom både tørsten

og en større fjende står for døren

Se kvinden og manden

i deres parcelhus

der avler had og føder sten af ord

Se barnet i vuggen

dette mægtige spædbarn

som griber en sikkerhedsnål

og dræber sin amme

hvorefter det uanfægtet

fortsætter læsningen af tidsskriftet

Multinational Strategic Planning

Lader i drømme

hånden

glide hen over

en afrikansk landsby

Det varme ler

Krukkens runde kant

Den lysebrune latter

Manden

Og sandet

under min nøgne krop